Kasper Grubbe

Jeg sad og læste bogen “Java Concurrency in Practice” (ISBN: 9780321349606), da det slog mig at der var mange ting som jeg i dag tager for givet. Dette glemmer jeg ofte når jeg taler med mine medstuderende og nybegyndere, da jeg går ud fra at de ved det samme som mig.

For et eksempel er der reference-modellen i Java, som jeg stødte på for en del år siden, bøvlede lidt med, og forstod. Når jeg snakker med andre om fx. final-keywordet har de svært ved at forstå hvorfor og hvor det skal bruges.

Ideen bag final er at variablen som peger på referencen af et objekt kan ikke ændres efter den er blevet sat i konstruktøren. Men for at brugen af final giver mening kræver det at man forstår Javas måde at bruge referencer på.

Af andre eksempler på samme kan der nævnes volatile-keywordet.

En god online ressource om final, volatiles i multitrådede miljøer (og om multitrådede miljøer generelt) kan findes her: http://www.javamex.com/tutorials/synchronization_concurrency_1.shtml

Jeg har været begravet i denne bog et stykke tid nu. Jeg plejer ikke rigtigt at læse bøger, men jeg faldt tilfældigt over den, og er blevet ret opslugt.

Bogen handler om en masse dygtige programmører og deres syn på branchen, deres liv, og en masse andet. Bogen er skrevet i interview form, hvilket gør det nemt at læse og stoppe igen, og dagen efter fortsætte hvor man slap.

Jeg kan især anbefale interviewet med Jamie Zawinski, som mange andre i bogen er han inkarneret perl-hacker. Han har været med til at bygge Netscape, Mozilla og XEmacs. Han er også gutten bag XScreensaver. Og jeg er ret vild med hans direkte approach til softwareudvikling, og balancen mellem at få jobbet færdigt, og gøre tingene på den ‘pæne måde’.